Sportspas til familieaktivitet. Med et  Sportspas får du og din familie adgang til alle Sportscenter Danmarks aktiviteter og faciliteter. I kan frit sætte jeres helt eget program sammen – for et par timer, halv dag eller hel dag - alt efter hvad I har lyst til. I kan vælge at være sammen om nogle ting, gå hver for sig til andre og dernæst mødes til frokost. I kan være ude, I kan være inde og I kan prøve nogle sportsgrene, som I med garanti ikke har prøvet før. Vi stiller simpelthen alt, hvad vi har, til jeres rådighed. Prøv andre sportsgrene end hjemme, vær aktive sammen og ha’ det sjovt.

Moldow Speedway Arena  er hjemmebane for Holsted Speedway Klub, og ligger lige umiddelbart syd for Holsted Stationsby.

Holsted Speedway Klub er landets største og mest vindende speedwayklub med hele 8 turneringshold i den danske turnering. Klubbens flagskib er holdet i Dansk Metal Speedway League, som for 14. sæson i træk er anført af den danske tre-dobbelte verdensmester Nicki Pedersen.

34 løb er der på løbskalenderen for MOLDOW SPEEDWAY ARENA – hvoraf der er entré til de 9 løb, mens der ved alle øvrige arrangementer er gratis entré. Se den aktuelle løbskalender.  Kom op oplev stemningen, følg de tætte dyster og duften af benzin.